torsdag den 8. marts 2018

Mit Narnia

I går sang solsorten for første gang i år herude hos mig, men i nat og og i dag fandt Kong Vinter, at vi skulle have endnu en dosis af ham. Så i stedet for at ærgre mig over, at jeg endnu ikke kan gøre ret meget i haven, bestilte jeg spændende frø hos Albinus - så er der noget at se frem til - og derefter gik jeg en tur i mit Narnia og nød freden og alle dyresporene. Ingen ulve i dag, men ræv og grævling havde været ude at gå under de hvide træer.
Og fuglene kvidrer.

At gå i skoven har gjort mig godt, siden jeg var lille pige, og min far tog mig med på skovvandringer.
Nu synes jeg, at jeg møder et eller andet af ham, når jeg går under træerne, skønt skoven er en anden end min barndoms - og selv om han for længst er gået til de evige skove (og haver).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar